top of page

STEVNS KLINT SOM UNESCO VERDENSARV

STEVNS KLINT SOM UNESCO VERDENSARV

Efter en lang ansøgningsproces og en bedømmelse af verdens førende eksperter på området blev Stevns Klint i 2014 optaget på UNESCO's prestigefyldte liste over Verdensarv. Baggrunden for udpegningen som umistelig naturarv er, at man i Stevns Klint som det eneste sted kan se og har påvist, at jorden for 65,5 mio. år siden blev ramt af en meteor, der bl.a. førte til dinosaurernes uddøen.

PlanScape har gennem flere år rådgivet om og deltaget i udviklingen af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv for Stevns Kommune

Opgavetype:

Rådgivning, Sagsbehandling, Fundraising, Aktørinddragelse

Kunde:

Stevns Kommune

Periode:

Logo
2016-2019

Samarbejdspartnere:

ICOMOS, UNESCO, Slots- og Kulturstyrelsen
Baggrunden

STEVNS KLINT SOM UNESCO VERDENSARV

Efter en lang ansøgningsproces og en bedømmelse af verdens førende eksperter på området blev Stevns Klint i 2014 optaget på UNESCO's prestigefyldte liste over Verdensarv. Baggrunden for udpegningen som umistelig naturarv er, at man i Stevns Klint som det eneste sted kan se og har påvist, at jorden for 65,5 mio. år siden blev ramt af en meteor, der bl.a. førte til dinosaurernes uddøen.

Udpegningen som UNESCO Verdensarv betyder, at stedet i sin beskyttelse og udvikling skal leve op til UNESCO's skarpe krav til verdensarvssteder, som særligt har fokus på en bæredygtig forvaltning og udvikling.

Udpegningen er sket efter indstilling fra Kulturministeren, mens det er Stevns Kommune, der har forvaltningsansvaret for området, mens det stedlige museum har ansvaret for formidlingen af Stevns Klint og den historie, der ligger til grund for udpegningen som UNESCO Verdensarv.

Thomas Tram Pedersen og senere PlanScape har siden 2010 bidraget betydeligt til flere dele af ansøgningsprocessen og til den senere udvikling og formidling af Stevns Klint til et dansk og internationalt publikum.

PlanScapes opgaver 

PLANSCAPE OG FORVALTNINGSPLANER FOR STEVNS KLINT
Forvaltningsplanen er Stevns Kommunes vigtigste værktøj til at sikre en bæredygtig udvikling af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv. Forvaltningsplanen revideres hvert fjerde år og skal leve op til UNESCO's meget stramme retningslinier for forvaltning af verdensarvssteder. Planen skal således først godkendes af Kulturstyrelsen og senere af UNESCO.

Thomas Tram Pedersen udarbejdede som led i ansøgningsprocessen hovedparten af den første forvaltningsplan, som indgik som en del af ansøgnings-materialet til UNESCO. Foruden selve denne plan, forestod Thomas Tram Pedersen sammen med de relevante forvaltninger i Stevns Kommune for at gennemføre et omfattende strategiarbejde for kommunen omkring forvaltningsplanen - herunder udarbejdelse og implementering af en turismespolitik og -strategi, en rekreativ politik samt en erhvervsstrategi.

PLANSCAPE OG BESØGSCENTER STEVNS KLINT
PlanScapes første større opgave var at identificere behovet for at skabe et besøgscenter for Stevns Klint som UNESCO Verdensarv. Opdragsgiveren var Stevns Kommune, og formålet var dels at kortlægge nuværende og fremtidige besøgende ved klinten og dels at designe en samlet besøgsoplevelse. Ved siden af dette, bestod opgaven i at indlede en dialog med fondene om at finde den rigtige form og det rigtige omfang for besøgscenteret.

​Én af de store udfordringer var i denne sammenhæng at finde den rigtige måde at udfolde den forholdsvis tekniske og komplekse historie, som har gjort til Stevns Klint til UNESCO Verdensarv, på et sted, som allerede i mere end 150 år har været et nationalt udflugtsmål, der er mest kendt for sin smukke udsigt.

PlanScape udarbejdede i samarbejde med Stevns Kommune ansøgningsmaterialet til fondene. Der er på dette grundlag blevet bevilget en støtte på knap 100 mio. kr. til projektet.

Stevns Kommune initierede i 2014 sammen med Danmarks Naturfredningsforening en proces, der skulle føre til en naturfredning af området langs Stevns Klint. Formålet var dels at beskytte området bedst muligt og dels at sikre publikums adgang til hele verdensarvsområdet.

PLANSCAPE OG NATURFREDNINGEN AF STEVNS KLINT
PlanScape og Thomas Tram Pedersen har deltaget i hele processen omkring fredningen som rådgiver for Stevns Kommune. Rådgivningen har dels omfattet generel sparring og konkret rådgivning omkring de kulturhistoriske spor langs klinten og forvaltningen af området. PlanScape har herunder deltaget i processerne omkring offentlige høringer og i samarbejdet med de berørte lodsejere.

PLANSCAPE OG PUBLIKUMS ADGANG TIL STEVNS KLINT
PlanScape har for Stevns Kommune stået for at udarbejde og søge fondsstøtte til etablering af et stiforløb ved Stevns Klint, der skal sikre publikums uhindrede adgang langs klinten.

Opgaven bestod i at udarbejde en flowanalyse samt at skitsere og projektere en løsning, der omfattede et afskærmet stiforløb og en trappe gennem et aktivt produktionsområde; Sigerslev Kridtbrud, som ejes og drives af en privat, kommerciel aktør; OMYA A/S.

PlanScape forestod herunder dialogen med lodsejeren, der godkendte løsningens æstetik og sikkerhed.




bottom of page