​

 

Stevns’ strategiske betydning 

Stevns Klint markerer halvøen Stevns som et solidt bolværk mellem det sydlige Øresund og den vestlige Østersø. Ved klinten smaller Øresund ind, og der er kun ca. 22 km til den svenske kyst. Stevns har derfor altid spillet en strategisk vigtig rolle for Danmarks kontrol med gennemsejlingen til Østersøen og som et første forsvar mod fjender fra øst og syd. 

 

Den høje klint et naturligt observationspunkt, som er næsten uindtageligt fra søsiden; et vel beskyttet udsigtspunkt og på samme tid en tydelig landkending få timers sejlads fra København. 

 

Stevns er derfor karakteriseret af en række forsvarsanlæg, som er rettet mod Øresunds-passagen og mod øst – ikke mindst fra nyere tid, hvor moderne våbenteknologi gjorde det muligt fuldt at beherske gennemsejlingen fra land. 

 

​

​

De første militære spor 

Der er i den nominerede zone relativt få spor af forsvarsanlæg fra oldtid og tidlig historisk tid; klinten har været en næsten uoverkommelig hindring i sig selv, som har gjort et forsvar unødvendigt og samtidig har gjort udskibning vanskelig.  Klintens vige har dog samtidig ydet en god beskyttelse mod storme og været et naturligt sted for flådesamlinger ved togter mod syd og øst eller for fjendens flådesamlinger mod København. Således skal den danske biskop Absalon have samlet flåder i ly af Stevns Klint og have opsamlet ballast- og slyngesten i forbindelse med togter mod de hedenske vendere på de nordtyske kyster. 

 

​

​

Byggesten til borge og fortifikationer 

Allerede fra middelalderen kendes anvendelsen af byggesten fra Stevns Klint i miltære fortifikationer; fra det første Christiansborg og fra Kastellet i København og fra Kronborg i Helsingør. Stenene blev sprængt og hugget ud af Stevns Klint blandt andet syd for Højerup og fragtet til København og Helsingør ad søvejen. Arbejdet blev forestået af militæret og særligt kendes den hollandskfødte major von Rysensteen, som i 1660’erne fik udvundet byggesten fra Stevns Klint til befæstningsbyggerier i København.  Rysensteen fik indsat militære slaver; straffearbejdere og muligvis også lokale udskrevne kronarbejdere til det tunge arbejde med at udvinde stenene, få dem hele ned på stranden og udskibet fra strandkanten eller eventuelt fra bådebroer langs med klinten. Der er kun få spor tilbage i Stevns Klint, som kan føres tilbage til disse aktiviteter, mens byggestenene stadig ligger i fundamenterne til volde og fæstninger rundt om i regionen. 

 

​

​

Svenskekrigene, 1596-1720 

Det var først under Danmarks krige med Sverige, 1596-1720, at man så en egentlig befæstning af området ved Stevns Klint. Det var dels truslen om en svensk landgang i området syd for København og dels den våbenteknologiske udvikling, der havde frembragt kraftigere kanoner med en større rækkevidde, der gjorde en befæstning nødvendig.  Ved Stevns Klint kunne en svensk flåde opankre og formere sig inden et eventuelt angreb på København, og man frygtede samtidig at svenskerne ville landsætte soldater, som fra syd kunne angribe hovedstaden. 

 

Der blev derfor anlagt skanser ved Holtug og Storedal ved klintens nordlige del i slutningen af 1600-tallet. Tilsvarende blev der allerede i 1650 anlagt en skanse ved Rødvig ved Stevns Klints sydlige ende for at befæste landingsstedet der. Skansen blev forstærket og udbygget under Store Nordiske Krig i 1713 som en klassisk stjerneformet skanse. Ingen af disse anlæg har dog tilsyneladende været i kamp under krigene. 

 

Til gengæld var farvandet ud for Stevns Klint skueplads for et af de største søslag i krigene mellem Danmark og Sverige. Under Skånske Krig i 1677 opankrede en stor dansk flåde under admiral Niels Juel med mere end 30 orlogsskibe ud for Mandehoved og angreb herfra en tilsvarende stor svensk flåde, som forsøgte at trænge ind i Øresund. Søslaget kom til at foregå i farvandet mellem Stevns og Falsterbo og endte med et stort svensk nederlag med 8 mistede orlogsfartøjer og et samlet tabstal på op imod 3.000 sårede, døde og tilfangetagne. 

Slaget blev gentaget under Store Nordiske Krig i 1710, hvor den danske flåde søgte ly ved Stevns Klint efter en storm og her blev overrasket af en stor svensk flåde med 45 skibe, som ville trænge ind mod København. Under slaget eksplodere det danske flagskib Dannebroge, og hele den 600 mand store besætning omkom. Det lykkedes dog at beskytte den danske flåde mod at gå tabt, og den svenske flåde måtte trække sig tilbage. 

 

​

​

Englandskrigene 

Det var den samme situation man frygtede under Napoleonskrigene, 1801-14, hvor Danmark og England flere gange var i konflikt, at en engelsk flåde skulle landsætte styrker, som kunne angribe København fra landsiden, eller at den engelske flåde skulle samle sig ved Stevns inden et angreb mod København. Skanserne  ved Holtug og Rødvig blev derfor fortsat armeret og bemandet, og en særligt anlagt kanonsti gjorde det muligt at fragte det tunge skyts langs kysten som mobile batterier, som kunne indsættes mod en opankret flåde og eventuelle landsætninger ved kysten. Skanserne kom dog aldrig i kamp til trods for, at englænderne landsatte større styrker i Køge Bugt nord for klinten. 

 

​

​

Stevns mellem stormagterne 

Med skiftet i løbet af 1800-tallet af det danske fjendebillede fra England til Tyskland mindskedes Stevns strategiske rolle. I den lange periode fra englandskrigenes afslutning i 1814 og til 2. Verdenskrig var Stevns således ikke befæstet og havde kun en meget svag militær tilstedeværelse; Stevns lå i periferien af det danske neutralitetsforsvar, som mere og mere var centreret omkring København. Langs klinten blev der dog hele tiden holdt øje med eventuelle krænkelser af den danske neutralitet og ikke mindst under den Russisk-Japanske Krig i 1904-5 og under 1. Verdenskrig, 1914-18, hvor man fra udkigsposter fra klinten kunne observere de fremmede flåders passage og advare i tilfælde af krænkelser eller egentlige angreb. 

 

 

​

Besættelsen 

Under den tyske besættelse af Danmark, 1940-45, gav Stevns Klints øde strækninger tæt ved København og den korte afstand til Sverige gode muligheder for illegale transporter af mennesker og materiel over Øresund. Særligt efter modstanden voksede og med den tyske arrestation af de danske jøder i 1943, kendes talrige eksempler på, at Stevns Klint blev anvendt til at fragte flygtninge, agenter og våben over sundet til og fra Sverige. 

 

Den tyske besættelsesmagt anvendte dog også Stevns Klints gode muligheder for at kontrollere Øresund og ellerede fra 1940 blev der oprettet en tyske observationspost ved Stevns Fyr. Ligeledes opførte det tyske flyvevåben i 1944 en stor pejlestation med kodenavnet Segge ved fyret med 4 meget høje tårne med radioudstyr, der kunne pejle overflyvende allierede bombemaskiner. Samtidig byggede tyskerne en kaserne bestående af træbarakker til indkvartering af den ca. 120 mand store besætning. Stevns var på det tidspunkt blevet et meget vigtigt landmærke for de allierede bombemaskiner, som ofte valgte en rute ind over Danmark, når de skulle ramme mål langs de tyske østersøkyster eller i Berlin-området. Ved Stevns drejede maskinerne mod syd, og det var derfor naturligt, at tyskerne skulle opføre en pejlestation netop her, der gjorde det muligt dels at varsle om overflyvende fjendtlige maskiner og dels lede jagerfly frem for at bekæmpe dem. Der kendes flere eksempler på, at bombemaskiner er blevet skudt ned efter at være blevet pejlet fra Stevns. 

Der findes i dag kun enkelte synlige spor efter den tyske tilstedeværelse, idet hele det tyske anlæg efter krigen blev fjernet. 

 

 

 

Den Kolde Krig 

Det blev dog efter Danmarks indtræden i NATO under Den Kolde Krig, at Stevns Klint blev et centralt element i det danske forsvar som en naturlig konsekvens af den strategiske placering og af klintens beskaffenhed. 

 

I 1953-56 valgte forsvaret at opføre et stort kystfort på Stevns og et tilsvarende på Langeland for at kunne overvåge og kontrollere Warszawapagtens skibstrafik gennem henholdsvis Øresund og Storebælt. Til forskel fra Langelandsfort kunne man på Stevns udnytte klintens unikke geologi til at bygge et underjordisk fort, som ville yde en god beskyttelse i tilfælde af angreb med såvel konventionelle som atomare våben. Der blev derfor udgravet 1,6 km gange under jorden, og her blev der oprettet en overvågningscentral, hvorfra man kunne holde øje med skibstrafikken, og ved hjælp af fortets kanoner og udlagte søminefelter kunne man standse gennemsejlingen og imødegå et angreb mod dansk jord. Fortet blev løbende moderniseret og var i permanent højt beredskab helt frem til det blev lukket i 2000. 

I tilknytning til Stevnsfort blev der opført en kaserne, der kunne huse de mange soldater, der blev uddannet og skulle bemande Stevnsfort. Gennem 45 år gjorde 10-12.000 danske soldater tjeneste ved fortet. 

 

Stevns placering som en strategisk forpost i Københavns betød, at der i løbet af Den Kolde Krig blev bygget 3 luftforsvarsbatterier langs Stevns Klint, som kunne være med til at beskytte hovedstaden mod luftangreb. Fra Stevns kunne batteriernes radarer holde udsyn med fly, som nærmede sig fra syd og øst gennem Østersøen, og man kunne nå at skyde mod flyene, inden de kunne bombe mål i København. Batterierne var derfor gennem hele perioden i et højt beredskab og skulle til enhver tid indenfor 5 minutter kunne skyde. 

 

I 1961 blev der ved Mandehoved opført et luftforsvarsbatteri til NIKE-missiler – Flyvestation Sigerslev. Anlægget bestod af flere dele; et kontrolområde med radarer på Flagbanken, en kaserne ved Mandehoved samt et affyringsområde længere inde i land. NIKE-batteriet var i fredstid udstyret med konventionelle våben, men i tilfælde af en krig, kunne batteriet også affyre atomare våben med en rækkevidde på op til 160 km. Batteriet var i funktion frem til 1983, hvor forsvaret forlod batteriområdet. 

 

Få år senere – i 1965 – byggede man et luftforsvarsbatteri til HAWK-missiler ved Stevns Fyr. HAWK- missilerne havde en rækkevidde på kun 30 km og skulle især anvendes mod lavtgående fly, som forsøgte at snige sig tæt på dansk territorium i ly under klinten. Batteriet var i funktion frem til 2001 og bestod af et antal mobile radarer og affyringsramper opstillet på høje og bag jordvolde foruden værksteds- og vagtbygninger. Hele området var indhegnet for at beskytte det mod indtrængende. 

 

I 1984 blev et tilsvarende anlæg til HAWK-missiler bygget i tilknytning til Stevnsfort og supplerede anlægget ved Stevns Fyr. Hvert af de to anlæg havde en besætning på ca. 130 mand, som særligt var kontraktansatte, hvoraf mange valgte at bosætte sig på Stevns. 

 

Som noget enestående er de tre store militære anlæg fra Den Kolde Krig bevaret som komplette kulturmiljøer og danner udgangspunkt for en museal formidling, der giver mulighed for at få indtryk af omfanget og formen af Den Kolde Krigs militære beredskab. Særligt danner Stevnsfort og det tilknyttede luftforsvarsbatteri i dag udgangspunkt for Koldkrigsmuseum Stevnsfort, som fremstår og formidles som et komplet bevaret kulturmiljø, som da forsvaret forlod fortet i 2000. 

 

Den Kolde Krigs militære beredskab på Stevns gjorde forsvaret til en meget fremtrædende og synlig faktor i området langs Stevns Klint, og den militære tilstedeværelse blev en markant social og økonomisk faktor i området med op til 900 arbejdspladser.