top of page

PLANSCAPE OG

KHAKI FIELDS 

Khaki Fields er et nyt begreb, som PlanScape har introduceret. Khaki Fields dækker over de mange tidligere militære områder, som i disse år bliver forladt og skal indarbejdes i vores byer og landområder. Men hvad er egentlig udfordringerne og mulighederne i Khaki Fields?

HVAD ER 

KHAKI FIELDS?

I planlægningen har man i allerede i en del år talt om begrebet Brownfields, som omfatter tidligere industrianlæg, havne og grunde, som idag er forladte og ligger som ar i vores byer og landskaber og ofte som store miljømæssige belastninger med en betydelig forurening.

 

I forhold til udvikling af byer rummer disse brownfields ofte store potentialer, idet de typisk ligger på attraktive grunde ved vandet eller i udkanten af bymidterne. Samtidig er brownfields ofte kulturhistorisk internessante, da de ligger som vidnesbyrd om 18- og 1900-tallets industrialisering med en bygningsmasse, som også ofte rummer store arkitektoniske værdier.

Brownfields er derfor ofte en central del af byers og områders identitet og selvforståelse; værftet, fabrikken, havnen har tegnet byen gennem generationer og givet arbejde og udvikling. Samtidig har de tidligere anlæg været en integreret del af byens layout og struktur i forhold til områdernes infrastruktur og bevægelsesmønstre. Og med de mange tidligere arbejdspladser er stederne som regel velkendte og har en meget tæt relation til byens sociale og økonomiske strukturer, selvom områderne ofte ikke var tilgængelige for den brede offentlighed, mens de var i funktion.

Khaki Fields er de små og store anlæg; bygninger, rum og landskaber, som tidligere været anvendt til militære formål, men som med tiden er blevet forladt. Khaki Fields rummer som udgangspunkt mange af de samme karakteristika som brownfields. Alligevel har de tidligere militære områder ofte en meget anderledes relation til byen; de er ikke en integreret del af civile samfund i hverken fysisk eller identitetsmæssig forstand. De har levet deres eget liv, løsrevet fra byen, og de har deres egen historie, der ofte ikke hænger sammen med historiefortællingen i det omkringliggende område.

Khaki Fields er for nogle byer eller kommuner en belastning og for andre rummer de enorme potentialer for ny udvikling. Skal de potentialer indfries til glæde for eftertiden og med respekt for fortiden, kræver det inddragelse af gamle og nye aktører i partnerskaber om planlægning og transformation. Og det kræver ofte en ny italesættelse af steder med en vanskelig historie, som alle kan huske, men som de færreste egentligt kender.

Khaki Fields og hvordan man udvikler og integrerer dem i den civile udvikling i landskabet og i byen er ét af PlanScapes særlige fokusområder. 

KHAKI FIELDS. 
EN DEL AF VORES BYER OG LANDSKABER

Khaki Fields er andet og mere end gamle bykaserner eller volde, som er nogle af de mest synlige og kendte militære anlæg. Khaki Fields dækker over mange forskellige typer af militære anlæg, der har været anvendt op gennem tiden; både i de traditionelle garnisonsbyer men også i mange landdistrikter. Områderne omfatter foruden kaserner også nogle af de mindre kendte anlæg som øvelsesterræner, flådestationer, flyvestationer, depoter og områder til indkvartering af soldater og deres familier. Khaki Fields kan således dække over alle skalaer; fra enkelte bygninger til hele landskaber eller militære byer. Alt sammen i tilknytning til - men alligevel udenfor - det civile samfund.

Op gennem historien har byerne kendt til militære områder, som har skullet indarbejdes i den omkringliggende by. Borge, slotte, volde og bykaserner har gennem tiden spillet en væsentlig rolle for byernes udvikling og udformning. Den militære tilstedeværelse var massiv i borgbyer og garnisonsbyer og smittede af på det omkringliggende civilsamfunds struktur i byerne.

 

I takt med at borgene blev revet ned, voldene blev sløjfet, og bykasernerne blev flyttet ud, blev byerne sat fri, og de kunne indlemme nye store og centrale områder i deres udvikling. Sporene efter de militære anlæg er dog stadig idag synlige i de tidligere garnisonsbyers struktur som parker, afgrænsede bygningskomplekser. Eller som indlejrede elementer i byernes identitet og historie som en vigtig del af både den lokale og nationale kulturarv.

Den Kolde Krigs landkort rummer tusindevis af militære bygningsanlæg. Det er ikke kun antallet af militære anlæg, der gør den Kolde Krigs bygningsarv til noget særligt; det er også anlæggenes art. Hvor tidligere militære bygningsværker i al væsentlighed bestod af forsvarsværker og kasernebygninger i byerne, blev efterkrigstidens militære anlæg langt større og mere komplekse i deres sammensætning. Som eksempel kan nævnes den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn, som idag rummer Christiania. Kasernen var med sine 75 bygninger på 34 ha land samtidens største, da den blev opført i 1835-37. Til sammenligning omfatter Flyvestation Skrydstrup henved 1.000 bygninger på mere end 700 ha jord i Sønderjylland.

Netop placeringen udenfor byerne eller i byernes periferi er et andet karakteristisk træk ved den Kolde Krigs militære bygningsværker. Disse anlæg ligger spredt ud over hele landet og ofte i ellers tyndt befolkede områder. Flyvestationen udgør et helt samfund i et egentligt militært landskab, der i flere generationer har sat dagsordenen for udviklingen i det omkringliggende civilsamfund. Tilsvarende eksempler findes overalt i Danmark og i resten af Europa.

Efter afslutningen på den Kolde Krig i 1990'erne blev mange militære områder til overs og blev forladt af militæret. Alene i Danmark faldt antallet af militære tjenestesteder fra flere end 1.600 til omkring 500 i perioden mellem 1991 og 2000. Rundt om i Europa er mere end 19.000 tidligere militære områder blevet forladt. Det har åbnet store nye områder for nye anvendelser.

 

Men de tidligere militære anlæg er ofte langt mere end lokalsamfundet kan kapere. Ikke bare repræsenterer de militære anlæg enorme landområder, men de rummer masser af specialiserede bygninger, som kan være svære at genanvende. Samtidig er der ofte ikke bare soldaterne, der har forladt lokalområderne; sammen med dem er forsvundet masser af arbejdspladser, infrastruktur og forbindelser for ikke at tale om grundlaget for lokalt erhvervsliv. Denne impact er betydeligt og er bare nogle af de aspekter, som må tages i betragtning, når disse Khaki Fields skal udvikles til et nyt liv i en ny kontekst.

IMG_1966.jpeg

PLANSCAPE OG KHAKI FIELDS

Khaki Fields og hvordan man udvikler og integrerer dem i den civile udvikling i landskabet og i byen er ét af PlanScapes særlige fokusområder. Gennem de sidste 25 år har Thomas Tram Pedersen arbejdet indgående med kortlægning, analyse, bevaring og udvikling af Khaki Fields i såvel Danmark som i Tyskland, Holland, Storbritanien, Estland, Norge, Sverige, Finland og på Færøerne.

 

PlanScape har i en lang række projekter fungeret som rådgiver for statslige myndigheder, kommuner og ejere af aktive og tidligere militære anlæg, som har skullet finde vej fra det militære til et nyt civilt liv.

PlanScape rådgiver om - eller løser analyse- og udviklingsopgaver omkring en række forskellige opgavetyper i disse processer i samarbejde med de relevante aktører.

På baggrund af PlanScapes Phase X-metode, der netop er udviklet til arbejdet med denne type af anlæg og BRAC-metoden, der kan belyse den lokale impact, som ændringerne medfører, tilbyder PlanScape blandt andet:

map.png

Kortlægning af stedernes historie og udvikling

house-value.png

Dokumentation og vurdering af bevaringsværdier

aktører.png

Kortlægning af aktører og interessentanalyse

process.png

Processtyring og aktivering

af aktører

creative-idea.png

Idé- og konceptudvikling for fremtidig anvendelse

sketch.png

Udarbejdelse af plangrundlag

KHAKI FIELDS

NOGLE EKSEMPLER

KHAKI FIELDS

I PLANSCAPES PORTFOLIO

Kulturmiljøer

BYGNINGSARVEN I PLANLÆGNINGEN

2023

BYGNINGSARVEN I PLANLÆGNINGEN

Byplanlægning

BYPLANLÆGNING I HADERSLEV KOMMUNE

2021-

BYPLANLÆGNING I HADERSLEV KOMMUNE

Kulturmiljøer

UDVIKLINGSPLAN FOR SORNFELLI - FASE 2

2020-2021

UDVIKLINGSPLAN FOR SORNFELLI - FASE 2

Kulturmiljøer

NY KULTURMILJØ-METODE

2020

NY KULTURMILJØ-METODE

Kulturmiljøer

IDÉKATALOG FOR SORNFELLI

2019-2020

IDÉKATALOG FOR SORNFELLI

Kulturmiljøer

MULIGHEDSPLAN FOR SORNFELLI

2019-2020

MULIGHEDSPLAN FOR SORNFELLI

Research og formidling

DANSKERNE I DEN KOLDE KRIG

2018-2023

DANSKERNE I DEN KOLDE KRIG

Kulturmiljøer

KULTURMILJØER PÅ STEVNS FYR

2018

KULTURMILJØER PÅ STEVNS FYR

Kulturmiljøer

MILITÆRE KULTURSPOR I HESSEN

2016-2025

MILITÆRE KULTURSPOR I HESSEN

Khaki Fields

NATO COLD WAR HERITAGE

2021-23

NATO COLD WAR HERITAGE

Byplanlægning

HADERSLEV SOM DEN MODERNE GARNISONSBY

2020-2021

HADERSLEV SOM DEN MODERNE GARNISONSBY

Byplanlægning

STRATEGISK UDVIKLING PÅ SORNFELLI

2020-2021

STRATEGISK UDVIKLING PÅ SORNFELLI

Fremtidens museer

RÅDGIVNING REGAN VEST

2019-2020

RÅDGIVNING REGAN VEST

Byplanlægning

BYUDVIKLING I BODØ

2019-2020

BYUDVIKLING I BODØ

Kulturmiljøer

KULTURMILJØER PÅ STEVNS

2019-2019

KULTURMILJØER PÅ STEVNS

Fremtidens museer

BORNHOLMERTÅRNET

2018-2022

BORNHOLMERTÅRNET

Historier på stedet

PÅ TUR I DEN KOLDE KRIG

2017-2019

PÅ TUR I DEN KOLDE KRIG
bottom of page