PlanScapes opgaver 

Rådgivning om udvikling af kulturarv.

KULTURARV I FLERE LAG

Tempelhofer Atem tager afsæt i en læsning af de kulturelle spor som i en palimpsest, der åbner mulighed for en anden en form for historiefortælling og tilgang i respekt, men også en smule udfordring, af det paradigme som lovbestemmelserne er rettet mod i dag.

Flyvefeltets næsten uendelige vidder med dets struktur af baner og taxiways er et unikt træk ved Tempelhofer Feld. Det bevarede flyvefelts næsten cirkulære form og størrelse er enestående, og vidderne med afgrænsningen til den omkringliggende by er med rette netop udpeget som én af områdets bærende værdier i det fredede Denkmalbereich.

Områdets skala er dog næsten ubegribelig, og den bevaringsværdige grænseflade mellem flyvefelt og by kan være vanskelig at opfatte. Selv Taxiwayens runding er næsten umærkelig, når man til fods bevæger sig langs periferien af flyvefeltet.

Derfor er det helt afgørende at kortlægge, synliggøre og finde nye mulige anvendelser for størstedelen af både de store, landskabelige træk og de små spor og bebyggelser som er med til at bringe skalaforståelse og stedsidentitet til Tempelhof. De historiske haver, gemeinshafts-haverne og de mange sportsanlæg er vigtige markører, og de tidligere barakker og flyfabrikken kan med tiden genopføres som drivhuse og spændende overdækninger for nye aktiviteter.

Tempelhofs landingsbaner, som både historisk og fysisk forbinder øst og vest, er kulturens broer på tværs af den nye natur. De afvandes og vedligeholdes som de store kulturelle vartegn og sære pladsrum som de også er i dag.

Det nu forsvundne Zeppeliner tårn midt i området kan genopføres som både markør og udsigtstårn, som kan hjælpe den besøgende tættere på himmelen over Berlin, og til at begribe stedets umådelige skala.

På den måde fremkaldes både den historiske kompleksitet og ’fremtidens kulturarv’ får næring.

Det er vores vurdering, at en bebyggelse langs den sydlige perimetervej vil forstærke oplevelsen af landskabs- og skalaspring mellem det åbne flyvefelt og den omkringliggende bybebyggelse langs taxiwayens bueform. En bebyggelse, der rejser sig tydeligt og følger bueslaget, men samtidig respekterer oplevelsen af de åbne vidder, vil tilføje en opfattelig og menneskelig skala, på samme måde som den enorme lufthavnsterminal favner rummet, men står man ude på flyvefeltet synes bygningen som en detalje.

På den måde vil bebyggelsen bidrage til at fremhæve områdets skala og bueform, som netop er en afgørende bevaringsværdi, som er svær at erkende i dag.

For netop ikke at reducere de åbne grønne arealer, som er en anden væsentlig bevaringsværdi, tænkes bebyggelsen placeret på en del af taxiwayens areal, hvis nuværende bredde på 75 m vil blive reduceret til ca. 20 m. Den vi dermed stadig opfattes som et bred og åben flade. Foruden at accentuere bueformen, vil en ny bebyggelse bidrage til at skærme for lyden fra motorvejen og aktiveringen af den sydlige del af området.