• Thomas Tram Pedersen

Kaserneliv?

Sønderborg Kommune forsøger igen at sælge den tidligere Sønderborg Kaserne. Siden byen overtog én af havnefrontens mest ikoniske bygninger, har det knebet med at give den et nyt liv. Sådan er det også gået med mange andre nedlagte kaserner.

Den tidligere sergentskole i Sønderborg blev oprindeligt opført af den kejserlige tyske marine som Marineartillerieschule i 1906. Faktisk var det kun en mindre del af det oprindeligt tiltænkte anlæg, som man nåede at opføre, inden 1. Verdenskrig brød ud.

Kasernen som soldatermaskine

Kasernens grundlæggende funktion har altid været at fungere som uddannelsessted for nye soldater og som indkvartering for de soldater, som allerede er uddannet, og som skal gøre tjeneste i en periode, inden de bliver hjemsendt, for så at blive erstattet af en ny årgang, der skal gennem 4-12 måneder i soldatermaskinen. Kasernerne har på den måde været en evighedsmaskine som alle andre skoler.

Kasernen i Sønderborg har ikke været nogen undtagelse. Allerede fra starten, da den kejserlige tyske marine byggede kasernen i begyndelsen af 1900-tallet, var den tænkt som skole for de marinesoldater, der skulle lære at skyde med skibenes kanoner. På kasernen lærte de således om soldaterhåndværket som individer og som gruppe; fra at kunne modtage, forstå og udføre en ordre til at kunne mestre særlige militære funktioner. På Sønderborg Kaserne uddannede man i kasernens danske tid og helt frem til 2013 generationer af sergenter til Hæren.

Men hvordan ser en kaserne egentlig ud? Hvilke elementer rummer den typiske kaserne, og hvordan fungerer den? Det vil vi i den kommende tid give en række eksempler på i et nyt tema på denne blog.

Det er ikke al undervisning på kasernerne, der foregår i klasseværelserne. Kasernegårdene, feltbanerne og de lokale øvelsesterræner er væsentlige elementer omkring kasernernes liv og meget karakteristiske for kasernernes layout.

Kasernen som lokal stolthed og dynamo

I perioden fra Danmarks indtræden i NATO i 1949 og frem til afslutningen af Den Kolde Krig i 1991 er omkring 1,1 million danske mænd passeret gennem landets kaserner som led i deres værnepligt. Soldater var i mange år et fast element i bybilledet i mange danske byer, når de skulle på øvelser, lære at køre bil eller i byernes natteliv. Samtidig bragte de mange soldater nye impulser til byerne fra hele landet, og netop garnisonsbyerne så i mange år en stor bosætning af folk fra andre egne.

Men kasernerne er ikke kun i sig selv store og synlige arbejdspladser. Kasernerne i Danmark har også været med til at generere liv i byen med mange tilknyttede funktioner, og de har ofte været med til at give byerne en kritisk masse, der har bidraget til at holde liv i butikker, i håndværk og skoler og ofte været udslagsgivende for, at byerne har beholdt deres togforbindelser.

I andre indlæg i dette tema kan man se en række eksempler på sammenhængen mellem det militære og det civile liv i de danske garnisonsbyer.

Kaserner anses for at være en lokal dynamo i både økonomisk, strukturel og identitetsmæssig sammenhæng. Det undrer derfor ikke, at kasernes overlevelse har været et brandvarmt politisk emne i både landspolitikken som i lokalpolitikken. Debatten om lukningen af Sergentskolen i Sønderborg stod på i mange år, indtil det pludselig blev en realitet. Egentlig troede man sig i Sønderborg sikker på, at kasernen ville blive i byen; også af rent principielle, nationale årsager, fordi der naturligvis skal være danske soldater i Sønderjylland.

Sådan gik det ikke. Kort efter stod kasernen tom, og soldaterne var væk fra bybilledet og nattelivet. Sønderborg mistede dermed ikke bare en stor arbejdsplads men også en vigtig del af sin identitet, som kasernebygningen på havnefronten stadig er et vigtigt udtryk for.

Den årlige parade den 18. april på Dybbøldagen har været et vigtigt element i Sønderborgs lokale identitet og stolthed. Uden kasernen og de lokale soldaters massive deltagelse er Dybbøldagen blevet noget andet.

Kasernen - en uddøende race

Kasernen er en uddøende race. Ikke bare er tiden løbet fra de store bynære uddannelsesmaskiner, der skulle kværne generation efter generation af unge danske mænd gennem en militær uddannelse. Tiden er også løbet fra den uddannelsesform og det menneskesyn, som kasernerne som skoler og som bygningsværker er et udtryk for.

Allerede i slutningen af 1960'erne gik Forsvaret væk fra den klassiske, lukkede kaserneform med de store indkvarteringsbygninger med lange gange med stuer til 8-12 mand. Der var brug at kunne tiltrække unge, der voksede op med eget børneværelse og med en distanceret holdning til krig og nationalt forsvar. Kasernerne skulle kunne noget andet.

Samtidig - og særligt efter 1991 - kom det nationale militære forsvar under pres, og nedskæringerne begyndte. Kasernerne blev en uddøende race. I perioden under Den Kolde Krig mellem 1949 og 1991, havde Forsvaret og Civilforsvaret rundt kom i Danmark ikke mindre end 51 kaserner. Hele 56 danske byer kunne kalde sig garnisonsby i kraft af den lokale kaserne eller militære skole. Op imod 30.000 unge danske mænd blev hvert år indkaldt som værnepligtige.

I 2018 er der 13 kaserner tilbage i Danmark, og flere af dem har tilmed været truet af lukning gennem de sidste forhandlinger om forsvarsforlig. Idag er der færre end 2.500 værnepligtige tilbage på hver årgang, og de uddannes tilmed kun i fire måneder.

På Flyveskolen i Avnø på Sydsjælland, fik alle danske militære piloter deres første flyvetræning fra 1932-2008 i helt utidssvarende rammer. Idag er Flyveskolens bygninger væk.

I bloggens tema om kaserner kan man læse flere eksempler på de tjenestesteder, der gennem de seneste 25 år er blev lukket.

Nyt kaserneliv?

Sønderborg Kaserne er et vartegn for byen; i arkitektonisk forstand, i bybilledet og i sindene på mange lokale og på mange af de tusinder af sergenter, der er blevet uddannet der. Kasernebygninger repræsenterer derfor på mange planer en helt særlig værdi.

Alligevel er kasernebygningerne ikke fredede eller anført med en særlig bevaringsværdi, selvom en lokalplan sikrer nogle af bygningernes æstetiske og strukturelle fremtræden. Sønderborg Kaserne skal have nyt liv og ny mening for at kunne leve videre, og det er netop det, som Sønderborg Kommune håber at kunne give den.

Læs Sønderborg Kommunes udbudsmateriale.

I en række blogindlæg følger PlanScape en række gode og dårlige eksempler på civil konvertering af danske kaserner; en bygningsarv, som mange føler sig forbundet til, og som er meget synlige vidnesbyrd i vores byer om vores nationale historie.

PlanScape_logo_khaki.png

© 2016-2020 PlanScape

PlanScape

Højen 22, Trællerup

DK-5330 Munkebo

Tel: +45 22 99 90 45

  • Grey Facebook Icon
  • Grå LinkedIn ikon
  • Grey YouTube Icon
  • Grey Twitter Icon