Som led i et studie af den målrettede udvikling og håndtering af turismen i Barcelona, som PlanScape gennemførte i efteråret 2019, er nogle af de tilsvarende problemstillinger i tre andre europæiske storbyer kort sammenfattet. Det tredje og måske vildeste eksempel er Budapest, som PlanScape tidligere har undersøgt. Her fører byen en meget liberal og næsten ukontrolleret turismepolitik.
Tallinn blev som de fleste andre østeuropæiske storbyer i 1990’erne betragtet som det vilde østen, hvor alt kunne lade sig gøre, hvis man havde pengene. Sådan er det stadig i Budapest.
Budapest er en meget smuk by, der med sine mange smukke byhuse i Belle Epoque og Art Deco stil lagt i et gadegrid, der blev skabt med forbillede i Cerdàs plan for Barcelona, vidner om en meget rig fortid i det Østrig-Ungarske kejserrige. Siden da er det gået noget ned ad bakke for byen, som blev 70% ødelagt i 1944-45 og siden mistede hovedparten af sine mange industrier. Men byen er der stadig og er smukt restaureret mange steder til fordums storhed, selvom den også er kendt for sine mange ikoniske ruiner i bymidten.
Budaslottet, Donaubreden og byens hovedgade blev i 1987 og 2002 udpeget som UNESCO Verdensarv på grund af sin enestående bygningsarv. Lige siden har UNESCO hvert andet år udtrykt sin bekymring over udviklingen i byen i forhold til både kerneværdiernes autenticitet og integritet.[1] Men forgæves.
Budapest er nemlig ligeglad. Byen står overfor langt større udfordringer med langt flere huse, end blot verdensarven, og så betyder en termorude og et nyt hotelkompleks fra eller til ingenting. Byen har valgt andre prioriteringer, herunder særligt at opretholde liv i byen og forny den gradvist. Finansieringen skal komme fra udenlandske investeringer og udenlandske virksomheder samt fra turisme.
Målsætningerne i byens langsigtede udviklingsplan[2] handler netop om at skabe de bedst mulige rammer for at gøre byen attraktiv for indtægter udefra. Billigst muligt. Strategien er udarbejdet af byen i samarbejde med internationale virksomhedskonsulenter og uden nogen form for borgerinddragelse ud over den politiske indflydelse. Men døren står altid åben, hvis man har en god forretningsidé, som det udtrykkes i strategien. Imens sørger kommunen for forsyning, sikkerhed og infrastruktur og så lidt som muligt af alt andet ud fra en fuldbyrdet neoliberalistisk tilgang.
Turisme er af flere årsager et fokusområde i strategien, idet den afhjælper flere problemer; den skaber jobs og bidrager til at renovere byen. Der findes stort set ingen restriktioner på køb og etablering af restauranter og overnatningssteder, og faktisk begunstiger man etableringen af ferielejligheder med skattefordele, fordi lejlighederne bidrager til renovering af boligmassen med udenlandske investeringer. Det anslås, at der findes mellem 7 og 9.000 turistlejemål i Budapest.
Og turisterne elsker Budapest, som i 2018 havde 12,5 mio turister med 31 mio overnatninger. Dette er endda kun de officielle tal, som ikke omfatter turistlejemålene, så antallet anslås at kunne være det dobbelte. Byen er smuk, den er billig, og den ligger centralt. Og så er man velkommen i Budapest uanset om man er kulturturist eller på druktur med drengene.
Drukturen kan eksempelvis foregå på én af byens ruinbarer. Der findes i de ni distrikter i Budapest i alt ca. 900 byhuse og palæer, der står som ruiner, og som i dag ejes af et særligt ejendomsfond under bystyret. Nogle af disse bliver lejet ud, men i de kommende år bliver husene solgt. Der udløber nemlig fristerne for, at ejerne kan kræve bygningerne tilbage. De blev alle beslaglagt af den ungarske stat, da Budapests jødiske befolkning blev deporteret til Auschwitz i 1944. Kun tre af husene er hidtil blevet krævet tilbage af deres oprindelige ejere. Resten er ikke.
Der er således stadig muligheder for at etablere nye turistlejemål i byen, som indtil videre ikke kan få turister nok.
Noter: [1] Den seneste rapport fra UNESCO fra 2019 indeholder mere end 600 bekymringspunkter omkring byens turisme og verdensarvens bevaring. UNESCO WHC 43COM 7B.84 - Budapest, including the Banks of the Danube, the Buda Castle Quarter and Andrássy Avenue (Hungary) (C 400bis) [2] BUDAPEST 2020 INTEGRATED URBAN DEVELOPMENT STRATEGY, 2015
Læs mere: