top of page

RÅDGIVNING OM REGAN VEST

PlanScape er sammen med en række stærke partnere blevet prækvalificeret til at løse opgaven med totalrådgivning på udviklingen af REGAN VEST

Visualisering: FRIIS & MOLTKE Architects

RÅDGIVNING OM REGAN VEST

November 2019

Videre i konkurrencen om Velkomstbygning ved bunkeranlægget, Regan Vest

 

Blandt 5 teams er PlanScape sammen med FRIIS & MOLTKE Architects, som det ene af to tilbageværende teams gået videre til anden fase i totalrådgiverkonkurrencen om Velkomstbygningen ved bunkeranlægget, Regan Vest.

Velkomstbygningen skal placeres tæt ved indgangen til Regan Vest i stemningsfulde omgivelser i Rold skov og vil huse Danskernes Koldkrigsmuseum. Forslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Friis & Moltke, Udstillingsarkitekt.dk, Planscape, Moe Rådgivende ingeniører og Green Sustainable Landscape.

HISTORIE OG FORMIDLING I LANDSKABET

 

Midt i noget af Danmarks smukkeste natur, ligger ét af landets mest hemmelige anlæg og én af de mest dramatiske historier i danmarkshistorien. I Rebild Bakker midt i Rold Skov blev der i 1960'erne bygget et enormt, underjordisk anlæg, der skulle huse regeringen og regenten i tilfælde af en 3. Verdenskrig.

Regerings-udflytningsanlæg Vest blev under Den Kolde Krig tænkt som en sikret kommandocentral, hvor regenten og regeringen med udvalgte embedsmænd kunne sikre den nødvendige styring af landet i en krisesituation. Op til 350 mennesker kunne her fortsætte deres arbejde, og anlægget var bygget til at kunne modstå angreb med atomvåben.

Anlægget blev holdt i beredskab frem til 2004 og først i 2012 blev det endeligt opgivet. Anlægget stod på dette tidspunkt komplet bevaret som en tidslomme, og PlanScapes Thomas Tram Pedersen arbejdede målrettet på at kunne bevare anlægget og åbne det for offentligheden som rådgiver for bl.a. Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Kulturstyrelsen. Idag er hele anlægget bygningsfredet og vil i de kommende år blive åbnet for offentligheden.

reganhegn.jpg

OPGAVEN

 

Det er Nordjyllands Museum der udvikler det kommende museum, og Ejendomsfonden har valgt at samle projekteringen på velkomstbyg-ningen i én totalrådgivningsopgave. Ialt 13 rådgiverteams har i en åben prækvalifikation budt ind på opgaven. Det har været et krav til alle teams, at de skulle være sammensat af bygningsarkitekt, udstillingsarkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt - eventuelt suppleret med specialister inden for multimedie, pædagogik/didaktik, grafik, scenografi/dramaturgi.

PlanScape er sammen med et meget stærkt hold af partnere blevet prækvalificeret og udarbejder i efteråret 2019 et konkurrencemateriale til opgaven.

driftsmesterboligt.jpg
regan_opholdsrum.JPG

PLANSCAPE OG REGAN V

 

PlanScapes Thomas Tram Pedersen besøgte første gang det 5.500m2 store underjordiske anlæg i 2002 og kender derfor anlægget ud og ind. Endvidere har han udviklet og drevet Koldkrigsmuseum Stevnsfort i en årrække.

I dette projekt er det PlanScapes opgave at rådgive partnerne og senere bygherre om besøgs-, formidlings- og oplevelseskoncepter foruden om selve det historiefaglige indhold og den museale form.

Der er allerede en enorm offentlig opmærksom-hed omkring det kommende museum i Rold Skov, som forventes at få ca. 55.000 besøgende årligt, når det åbner i 2020.

KONTAKT

PLANSCAPE

FÅ ET TILBUD

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvor PlanScape kan hjælpe din virksomhed eller få et tilbud på konkrete opgaver.

Læs mere om priser og aftaler

Email: info@planscape.dk
Tel:  +45 22 99 90 45

CVR38-25-92-53

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vi kontakter dig, kan du bruge formularen.

Tak for din mail! Vi svarer hurtigst muligt.

contact
bottom of page