MULIGHEDSPLAN FOR SORNFELLI

PlanScape udarbejder for Landsverk på Færøerne en plan, der viser muligheder, bevaringsværdier og partnerskaber, der kan bidrage til at give den gamle radarstation en ny fremtid.

EN NY FREMTID FOR SORNFELLI

På ét af Færøernes højeste fjelde; det 749m høje Sornfelli nord for Tórshavn, ligger en tidligere radarstation, som nu skal have et nyt liv. Radarstationen blev etableret af Flyvevåbnet i samarbejde med NATO og USA i 1960 og var i funktion helt frem til 2007. Siden har en stor del af den ligget hen og ventet på en ny anvendelse.

Myndigheden Landsverk, der står for offentlige bygninger og infrastruktur på Færøerne har bedt PlanScape udarbejde en udviklingsplan for området. Planen vil omfatte en redegørelse for områdets bevaringsværdier, dets potentialer og hvilke aktører, der kan inddrages i den fremtidige anvendelse.

Mulighedsplanen skal i de kommende år danne grundlag for Sornfelli, der dels skal sikre stedets helt unikke historiske værdier og samtidig blive et identitetsmæssigt, økonomisk og turismemæssigt bæredygtigt aktivt for Færøerne og for alle, der fremover besøger stedet.

 Logo blue.png
logo sornfelli NY.jpg

HISTORIEN PÅ SORNFELLI

Mens den Kolde Krig delte Europa og verden mellem øst og vest, begyndte Flyvevåbnet i samarbejde med NATO og amerikanerne et imponerende konstruktionsarbejde på toppen af det 749m høje bjerg – Sornfelli. Fra 1961-63 byggede man her en radarstation for at kunne overvåge Sovjets flyvninger gennem Nordatlanten, når sovjetiske atombevæbnede bombemaskiner fløj på deres faste patruljer langs USA’s østkyst og i området vest for England. For hurtigt at kunne kommunikere, hvad radarstationen kunne se, byggede man også et avanceret kommunikationsanlæg, der kunne transmittere data til USA og England.

 

Radarstationen havde langtrækkende radarer, der sammen med tilsvarende radarstationer på Island, i Grønland og i Nordnorge kunne dække hele det Nordatlantiske ”hul”. Stationen var derfor også bemandet døgnets 24 timer i hele dens operative tid. Når soldaterne ikke var på vagt, var de indkvarteret på kasernen i Mjørkedal, nedenfor bjerget.

 

Så selv om radarstationen på Sornfelli principielt var dansk, var den en fuldt og meget væsentlig del af både det engelske og det amerikanske luftforsvar under hele den Kolde Krig. Beslutningen om at bygge en dansk radarstation på Færøerne – der ikke var selvstændigt medlem af NATO, var naturligvis kontroversiel og vakte modstand i vide kredse på Færøerne, hvor man dels ikke ønskede at blive inddraget i konflikten og dels frygtede at blive et bombemål.

 

Kommunikationsanlægget var i 1990’erne stadig ikke længere aktuelt, og de to store parabolantenner på bjerget blev revet ned. Selve radarstationen fortsatte dog helt frem til 2007, hvor den blev lukket, og i 2012 forlod Forsvaret endeligt stedet.

 

I dag er det historiske område ejet af det Færøske Landsstyre og forvaltes af Landsverk.

De store antenner til stationens Forward Scatter-kommunikation under opførelsen i 1963

De store antenner til stationens Forward Scatter-kommunikation under opførelsen i 1963

I den store bunker inde i bjerget under de to radarkupler, sad der døgnet rundt radaroperatører og holdt øje med fjenden.

BEVARING OG UDVIKLING AF VÆRDIER PÅ SORNFELLI

Idag rummer de to karakteristiske kupler stadig antenner, men de bliver kun anvendt til civile formål. Store dele af det imponerende anlæg ligger hen og venter på en ny anvendelse. Og det er et ganske imponerende anlæg, der dengang blev opført på toppen af Sornfelli. Der er stadig to radarkupler på ryggen af det skarpe fjeld, selvom den ene kuppel er ny​. Én af de oprindelige kupler blæste væk i en storm for få år siden, hvilket vidner om det barske klima, der kan herske på toppen, hvor der er målt vindhastigheder på 76,8 m/s - Det er det dobbelte af orkanstyrke!

Dybt inde i bjerget under radarkuplerne er der bygget en 800m2 stor bunker, der har rummet stationens operationsrum, værksteder og kontorer. Herfra er det også adgang mere end 30 meter op med en elevator til kuplerne på toppen.

For overhovedet at kunne komme til stationen, måtte man i 1960’erne bygge en 6 km lang og snoet vej op ad bjerget fra stationens kaserne i dalen. Vejen giver stadig en unik adgang til den fantastiske udsigt fra toppen.

Selvom meget inventar og udstyr blev fjernet, da stationen blev nedlagt i 2007, står selve bygningsanlægget stadig meget velbevaret tilbage som et vidnesbyrd om stedets historie og internationale betydning. Allerede i 2012 blev anlægget udpeget som bevaringsværdigt af Slots- og Kulturstyrelsen, selvom det ikke har de arkitektoniske værdier, som ofte er knyttet til bevaringsværdige bygninger. Som led i mulighedsplanen kortlægger PlanScape anlægget og peger på, hvilke dele af bygningerne, der er de bærende værdier, som bør udvikles respektfuldt i forhold til stedets historie, og hvilke dele, der kan ændres, så de også kan anvendes til nye formål.

En 6 km lang vej snor sig op ad bjerget og giver en enestående adgang til både radarstationen og til den enestående natur.

SORNFELLI FOR ALLE

SORNFELLI OG EN BÆREDYGTIG UDVIKLING

Anlægget på Sornfelli rummer mange potentialer for fremtiden. Anlægget byder sig ikke kun til som en unik ramme til at formidle en vigtig periode i verdenshistorien som museum eller historisk oplevelsescenter. Det vil også være muligt at etablere en base for en helt enestående oplevelse af Færøernes fantastiske natur. Endeligt er stedet naturligvis oplagt til det formål, som det oprindeligt blev etableret til; kontrol med flytrafikken i et væsentligt område med masser af civile flyvninger og til kommunikation mellem Europa og Nordamerika. PlanScapes mulighedsplan skal pege på de potentialer, som stedet besidder, og hvordan man bedst udvikler dem i respekt for stedet i samarbejde med både offentlige og private aktører.

Samtidig er turisterne begyndt at få øjnene op for Færøerne, og et stigende antal turister vælger at opleve de unikke øer, det særegne liv og den storslåede natur midt i Nordatlanten. Færøerne er meget bevidst om at give internationale besøgende en god oplevelse men har samtidig fokus på at sikre en bæredygtig udvikling i turismen, så man kan bevare de værdier, der har gjort det lille samfund attraktivt i første omgang. Her kan Sornfelli vise sig at blive et stort aktiv.

certificering på området.

Det er derfor et afgørende element i mulighedsplanen at kortlægge stedets værdier og sikre, at den fremtidige udvikling af anlægget på Sornfelli er bæredygtig; ikke bare i forhold til den sårbare natur men også for de lokale beboere og i forhold til stedets kulturhistorie. Men det er naturligvis også væsentligt at skabe en økonomisk bæredygtighed for den fremtidige anvendelse af stedet; da en fremtidig bevaring af stedet vil være uløseligt forbundet med mulighederne for at sikre anlægget og dets vedligeholdelse en sund økonomi, der også giver værdier tilbage til samfundet.

Målet for mulighedsplanen er at skabe en udvikling, der følger internationale best practices for bæredygtig transformation og destinationsudvikling, som alle aktører kan stå inde for. Blandt andet vil der blive peget på at opnå en international certificering på området.

Uden navn.png

EN STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR SORNFELLI

Landsverk sætter sammen med PlanScape gang i mere end en kortlægning af Sornfelli´s værdier og potentialer.

 

Mulighedsplanen er første led i en strategiske udviklingsproces, som skal munde ud i en strategisk visions- og handlingsplan, som kan styre udviklingen af stedets potentialer på kort, mellemlangt og langt sigt. Udviklingsprocessen vil derfor følge en strategisk planlægningsmodel, som hele tiden gennem loops afstemmer alle muligheder og aktørernes positioner frem mod det resultat, der er det bedst mulige og mest bæredygtige lige nu.

PlanScape lægger derfor i sit arbejde med planerne vægt på også at skabe en proces, der skal bringe de centrale aktører i spil i udviklingsarbejdet og i realiseringen af konkrete initiativer.

 

Herunder vil det være centralt at skabe en governance-model for stedet, der sikrer et bredt og forpligtende  medejerskab til stedets aktiviteter og store værdier.

KONTAKT

PLANSCAPE

FÅ ET TILBUD

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvor PlanScape kan hjælpe din virksomhed eller få et tilbud på konkrete opgaver.

Læs mere om priser og aftaler

Email: info@planscape.dk
Tel:  +45 22 99 90 45

CVR38-25-92-53

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vi kontakter dig, kan du bruge formularen.

 
PlanScape_logo_khaki.png

© 2016-2020 PlanScape

PlanScape

Højen 22, Trællerup

DK-5330 Munkebo

Tel: +45 22 99 90 45

  • Grey Facebook Icon
  • Grå LinkedIn ikon
  • Grey YouTube Icon
  • Grey Twitter Icon