top of page

NYHEDER

PlanScape løser i øjeblikket mange forskellige opgaver i ind- og udlandet for meget forskellige kunder. Læs mere om nogle af de aktuelle projekter her

Januar 2019

Skærmbillede 2019-03-05 kl. 09.01.09.png

PlanScape og markeringen af

30-året for Murens Fald

I november 2019 er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt og markerede en afgørende ændring i vores verdensorden. I mere end én generation havde Europa været delt mellem øst og vest med en konstant krigstrussel.

Berlinmuren var måske ét af vores tids mest ikoniske bygningsværker, der med al tydelighed skilte befolkningerne og viste øst-vest-konflikten. 

PlanScape deltager med en hel række initiativer i markeringen af 30-års jubilæet for Murens Fald, herunder gennem TV, bogudgivelser og initiativer til bevaring, aktivering og formidling af sporene fra Den Kolde Krig.

Mange husker selv de historiske, der gik verden rundt på live-TV. En glædelig og overraskende begivenhed. De færreste er klar over, at Murens Fald kunne være endt i en 3. Verdenskrig.  Men hvad skete der egentlig i 1989, da den kendte verden pludselig brød sammen? Og hvordan håndterede vi indgangen til den nye verdensorden? PlanScape tilbyder blandt andet en række foredrag i anledning af jubilæet, der netop tager nogle af disse emner op.

Læs mere og bestil et foredrag.

NY

BOG

I anledning af 30-året for Berlinmurens fald i november 2019 har Thomas Tram Pedersen skrevet en ny bog om danskerne og den Kolde Krig for forlaget Gyldendal.

gydendal.png

Læs mere

"Uanset alder, køn, beskæftigelse eller politisk overbevisning blev enhver dansker aktør i konflikten.."

December 2018

PlanScape og Bornholmertårnet

DJI_0022.JPG

Gennem hele den Kolde Krig holdt Forsvarets Efterretningstjeneste grundigt øje med Warszawapagten i øst. Det skete ikke mindst fra det imponerende lyttetårn på Dueodde på Bornholm. Tårnet er idag ramme om oplevelsescentret Bornholmertårnet og tiltrækker masser af danske og udenlandske gæster.

Bevaring, udvikling og formidling af den Kolde Krigs kulturspor er ét af PlanScapes specialområder. PlanScape skal derfor hen over vinteren 2018-19 for Bornholmertårnet stå for konceptudvikling af stedet på langt sigt. Samtidig skal PlanScape stå for udviklingen af undervisningsforløb til de mange skoler, der besøger Bornholm og tårnet.

November 2018

Udvidelsen af Hanstholm Havn

IMG_4146.JPG
logo_top.jpg
aarslefflogo.png

Hanstholm Havn er igang med en stor udvidelse , der skal gøre havnen til Europas førende fiskerihavn for spisefisk. Det store projekt omfatter blandt andet bygning af helt nye moler og etablering af ikke mindre end 180.000 m2 plads til eksisterende og nye virksomheder i baglandet.

PlanScape står i samarbejde med Port of Hanstholm og Per Aarsleff A/S for at formidle havneudvidelsen til offentligheden. Det kommer til at ske gennem tekst, billeder, film og aktiviteter i fire containere med udsigt over havnen. PlanScape står for tilrettelæggelse og produktion af indholdet. Projektets første fase har premiere i november 2018.

Projektets første fase havde premiere i december 2018. Læs mere om projektet.

Oktober 2018

Kulturrejser og Dannebrog 800 år

Tallinn800.png

Den 15. juni 2019 er det 800 år siden, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen i Estland under Valdemar Sejrs store korstog mod de hedenske Estere. Men hvad skete der den junidag for 800 år siden? Og hvad kan man stadig se af spor i byerne og landskabet fra de 130 års danske besættelse af Estland? PlanScape er igang med at udforske historien og få fremhævet de mange historiske bygninger i Estland, der stadig  kan ses rundt om i det pulserende nye land.

Selve jubilæet bliver fejret stort den 15. juni 2019, hvor HM Dronningen besøger landet. Kulturrejser Europa, Air Baltic og PlanScape er gået i et samarbejde om at arrangere en stribe ture til Estland, hvor man kan deltage i jubilæet på første række og opleve de historiske steder helt tæt på.

logo-kr.png
airbaltic.png

Oktober 2018

Ringborgene som UNESCO Verdensarv

daol-4-323.jpg

De danske ringborge er noget helt særligt. Derfor har kulturministeren indstillet de fem ringborge fra vikingetiden til optagelse på UNESCO's prestigefyldte liste over umistelig Verdensarv.

En nominering som UNESCO Verdensarv er en lang og kompliceret proces. Thomas Tram Pedersen fik stor erfaring med dette arbejde i forbindelse med nomineringen af Stevns Klint. Han står nu - i tæt samarbejde med Museum Sydøstdanmark og Køge Kommune - for at skrive ansøgningsmaterialet og forvaltningsplanerne omkring Borgring ved Køge som en del af den samlede ansøgning for de fem vikingeborge.

September 2018

KULTURMILJØER PÅ STEVNS

IMG_3927.JPG

Værdien af Stevns

PlanScape har netop afsluttet en større opgave med at udpege og vurdere kulturmiljøer på Stevns for Stevns Kommune.

PlanScapes arbejde kvalificerer og supplerer de eksisterende udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer i kommunen. Samtidig indeholder PlanScapes rapport  giver en række anbefalinger til, hvordan forvaltningen kan indarbejde kulturmiljøudpegningerne i planarbejdet, byggesagsbehandlingen og kommunikationen. Målet er at sikre kulturarven og gøre den til et aktiv i kommunens udvikling.

Læs mere

Januar 2018

PlanScape og TrapDanmark

trapdanmarklogo.png
samlet_vaerk_atlas_bind3_4_a.jpg

Trap Danmark er et næsten legendarisk bogværk med beskrivelser af hele landet. Lige nu kommer værket i en helt ny 6. udgave med ikke mindre end 34 bind, der dækker hele landet.

Thomas Tram Pedersen fra PlanScape er med som forfatter på værket, hvor han skriver om forsvarsanlæg og militære installationer fra alle perioder og over hele landet.

De første bind i serien er allerede udkommet og kan købes hos Trap Danmark.

September 2018

PlanScape og Vihula Gods

DSC02506.jpg

Vihula Gods ved den Finske Bugt i Estland er et helt unikt sted. Godsets historie kan føres helt tilbage til slutningen af 1100-tallet, og efter Valdemar Sejrs erobring af Estland i 1219, blev godset givet som len til én af Valdemars trofaste riddere; Odwarth von Lode.

I løbet af de sidste ca 10 år har godset gennemgået en omfattende og smuk restaurering og anvendes som et meget populært hotel, resort og konferencecenter som en del af Unique Hotels.

PlanScape hjælper Unique Hotels med at folde stedets 800 år lange historie ud og rådgiver om bevaringen og formidlingen af stedet.

November 2016

PlanScape og Hessens militære kulturspor

burg_frankenstein_hochzeit_05.jpg
3760429784.jpg

Genanvendelsen og eventuelt bevaringen af tidligere militære anlæg er et stort tema for mange myndigheder i Danmark og i resten af Europa, og det er ét af PlanScapes kerneområder.

Det tyske forbundsland Hessen har altid ligget i et brændpunkt mellem øst og vest. Det vidner mere end 6.000 militære lokaliteter i delstaten om; fra middelalderens Burg Frankenstein til den Kolde Krigs amerikanske Lucius D. Clay-kaserne.

PlanScape samarbejder med Hessisches Landesamt für Denkmalpflege og Bundesanstalt für Immobilienaufgaben om at kortlægge og vurdere de mange anlæg fra særligt Den Kolde Krig med henblik på at kunne bevare og videreudvikle de vigtigste for eftertiden.

KONTAKT

PLANSCAPE

FÅ ET TILBUD

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvor PlanScape kan hjælpe din virksomhed eller få et tilbud på konkrete opgaver.

Læs mere om priser og aftaler

Email: info@planscape.dk
Tel:  +45 22 99 90 45

CVR38-25-92-53

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vi kontakter dig, kan du bruge formularen.

Tak for din mail! Vi svarer hurtigst muligt.

contact
bottom of page